Forside | Om Shalom | Kontakt
Tirsdag | 7. september
Du skal opdatere din Flash-driver på: Flash Player.
Forsiden
Om Shalom
Hvad er Shalom ?
Rundtur på Shalom
Medarbejdere
Organisation
Download folder
Bliv Medlem
Generalforsamling 2009
Formandsberetning
Dokumentarudsendelse
Bestil brochure
Pårørende
Kontakt
2008
Bestyrelsesberetning Shalom 2008.

Jeg kunne slutte beretningen for sidste år med en positiv konklusion: at Shalom var kommet igennem nogle svære år men stadig eksisterede. I forventningerne til 2008 blev der udtrykt håb om at de visiterende myndigheder ville få fokus på behandlingsbehovet og dermed bibringe også Shalom et øget antal visiteringer. Det har været bedre i 2008 og specielt i sidste ½ år hvor belægningsprocenten har været 83%. Første halvår var lidt mere magert så den gennemsnitlige belægningsprocent har været 67%.  I 2007 var belægningsprocenten 43 % og i 2006 31 % . Der har således været en god stigning på ca. 35% fra 2007 til 2008. Foreningen har støttet opholdsbetalingen med 20% svarende til 396.052 kr. gennem fripladsbetaling.
Bestyrelsens holdning er fortsat at vi selvfølgelig gerne ser visiteringer med økonomisk dækning, men at vi også gerne vil bruge husets ressourcer til fripladser når og hvis det er muligt eller nødvendigt.

Vi har i 2008 har haft 19 personer i behandling. 5 har afsluttet behandlingen i 2008 og 5 er rejst i utide. Der har været en færdiggørelses procent på ca.50% hvilket fortsat er i den øvre ende i det landsdækkende Danris målesystem.
Samarbejdspartnerne i år har været: Sønderborg, Århus, København, Randers, Odense, Skanderborg, Silkeborg, Nordsjælland og Lolland-Falster. I alt 9 kommuner imod 6 i 2007.
Shalom har fortsat opretholdt sin behandlingsgodkendelse fra Randers kommune.
Medarbejdere: Vi har i 2008 øget medarbejderantallet således at der ved udgangen af året er 4 fuldtids og 3 deltids medarbejdere. Dette er dels forårsaget af det større behov p.g.a flere beboere og dels midler fra SATS puljen der er øremærkede til ansættelse af en udviklingskonsulent.
 
 Ved sidste generalforsamling fortalte jeg om planer om ansættelse af en konsulent til eksternt arbejde og dette faldt på plads da Michael Hammer i september blev ansat som udviklingskonsulent finansieret af midler fra SATS puljen. Michael Hammer har som opgave bl.a. at etablere og vedligeholde kontakt til myndigheder, at vedligeholde vennekontakter, samt at udbygge netværk i foreningens regi. Michael er kommet godt i gang og har bl.a. været rundt til flere kommuner, hvor han har haft en god kontakt og dialog. Vi forventer fremover at Michaels aktiviteter direkte eller indirekte vil påvirke antallet af beboere i positiv retning.
Vi er fra bestyrelsens side særdeles tilfredse med og glade for medarbejderne på Shalom og fornemmer at der er en god faglig bredde, sammen med engagement og gå på mod fra såvel medarbejdere som ledelse.

Bestyrelse:  Der har i 2008 ikke været ændringer i bestyrelsens sammensætning, der for Foreningen Shalom består af Jan Vestergaard (næstformand) George Berthelsen, Dorthe Schwarts Jensen samt undertegnede Ole Wiberg (formand) + alle også med i bestyrelsen for Den selvejende institution Shalom hvor  endvidere Ejgild Andersen og Ulla Sunesen er udpegede medlemmer.
Brochure og hjemmeside medier m.m. Der har i løbet af året været nogen medie fokus på kristen behandling, ikke altid med positiv omtale. Shalom har også været nævnt. Der har været sået tvivl om vores faglighed men dette har dog hurtigt kunnet manes i jorden i forhold til de myndigheder vi samarbejder med. Der er derfor vores oplevelse at Shaloms behandlingsarbejde stadig nyder positiv respekt.
Diakonhøjskolen i Århus bruger Shalom som studiebesøgssted, og der har været god respons efter deres besøg.

Der er i forbindelse med udarbejdelsen af en ny flot brochure til behandlingsarbejdet kommet et nyt logo til denne, således at fond og forening har forskelligt logo med stadig begge bevarer navnet Shalom.
Hjemmesiden er strammet op vedr. det tekstmæssige og der arbejdes på det billedmæssige.
Der har i 2008 været udsendt Shalom Nyt 2 gange og der er blevet sendt 2 nyhedsbreve til myndighederne.
Kontakten via hjemmeside, brochurer, nyhedsbreve samt konsulent anser vi for vigtig i forhold til vores synlighed overfor de visiterende myndigheder.
Fonde m.m Der har været en del fokus på ansøgning til fonde, hvor det må erkendes at det er et tungt og tidskrævende arbejde. Via Johannes Søndergaards arbejde har Kirk fonden valgt at bevillige 200.000 kr. til nye vinduer. Disse midler er overført til 2009 hvor de beregnes at blive anvendt i løbet af forår og sommer.

Tips og Lotto har igen i år bevilliget knap 300.000 kr. hvilket sammen med SATS puljemidlerne som er bevilliget for en 3 åring periode gør, at Shalom pt. har en god likviditet.
Huset: Bygningerne på Kristrupvej har været igennem en mindre indvendig vedligeholdelse, med bl.a. udvidelse af kontorfaciliteter som længe har været tiltrængt. Der er plads til kontor for både forening og fond.
Miljø: Der blev i starten af året opsat en røgrenser som er givet via fondsmidler. Dette er en løsning som medarbejderne er tilfredse med og en løsning der gør at vi ikke kommer til at marginaliserer vore brugere.
Konklusion: Der har efter nogle meget svære år med anstrengt økonomi p.g.a. manglende visiteringer, været stabil og god fremgang specielt i 2. halvår af 2008.  Vi har holdt fokus fast på vores behandlingsprincip der bygger på høj faglighed kombineret med et klart kristent grundlag og har kunnet fastholde de gode behandlingsresultater fra tidligere år. Medarbejderstaben er udvidet i takt med antallet af beboere og som noget nyt er det lykkedes at skaffe midler til ansættelse af en udviklingskonsulent der tager sig af kontakt og formidling ud af huset.

Vi ser som bestyrelse med fortrøstning frem mod 2009 i forventning om et godt år for Shalom så vi fortsat kan være med til at bringe hjælp til mennesker med misbrugsproblemer.
Randers 20.04.2009
Ole Wiberg
bestyrelsesformand
Kontakt Webmaster
Shalom | Kristrupvej 33 | 8960 Randers SØ | Tlf 8643 1415 | Shalom@shalom.dk